EFTERMARKEDSELEV SØGES
Nu har du muligheden for at blive en del af teamet hos Nellemann Gruppen, der forhandler MG & Volvo i København.
Nellemann er en bilforretning ud over det sædvanlige. Hos Nellemann giver vi vores kunder frihed til at vælge mellem en lang række forskellige muligheder, og vi sætter en ære i at vejlede individuelt, grundigt og troværdigt. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere yder en god service.
Nellemann AS er en del af Nellemann Gruppen, der i dag beskæftiger ca. 250 medarbejdere med både inden- og udenlandske aktiviteter i nært beslægtede brancher og med en omsætning på godt 2 mia. kr. Udover egne bilforretninger i Odense, Roskilde, Valby, Roskilde og Århus har Nellemann Gruppen også importen af MG, KIA og Aston Martin.
Uddannelsen som eftermarkedselev med auto som speciale tager to år og spænder vidt. Du vil i løbet af denne periode få et indgående kendskab til bilbranchen – lige fra indkøb og salg af reservedele, lageroptimering, plukning af ordrer og kundeindskrivninger til fakturering, tilbudsafgivning mv. Vi sørger for, at du får den fornødne viden og giver dig en bred forståelse for, hvad det vil sige at være ansat i et moderne bilhus.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi sætter en ære i at yde vores kunder den bedst tænkelige service. Derfor ser vi gerne, at du som person har en glad og positiv tilgang til tingene og forstår, at et smil også kan høres i telefonen.
Hvad kan du tilbyde?
- Du har bestået Handelsskolens grundforløb (EUD, EUX, HHX) eller tilsvarende
- Du er motiveret, kan ”tage fat” og tage ansvar
- Du besidder et stort ønske om at lære og har gode samarbejdsevner
- Du kan arbejde i et travlt miljø og samtidig bevare smilet og den positive indstilling
- Du har kørekort B
Hos os får du:
- Muligheden for at arbejde i et af branchens førende bilhuse
- Et spændende job, hvor det kun er dig, der sætter grænsen for din udvikling
- En interessant, alsidig og spændende uddannelse
- En uddannelse inden for en branche med gode muligheder for arbejde efterfølgende
Ansøgning og kontaktinformationer
Har du lyst til at blive en del af Nellemann Gruppen, bedes du sendes dit CV og din ansøgning mærket ”eftermarkedselev” til People Business Manger Camilla Veje Flintegaard via linket her senest den 20. september 2023. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte lagerchef Kasper Rytcher Henriksen på krh@nellemann.dk.
Hvad kan Nellemann A/S tilbyde?
Nellemann tror på langvarige forhold – hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Vi tror ikke på kortsigtede løsninger. Hos os får du mulighed for at arbejde i ét af branchens førende bilhuse, hvor tilfredsheden fra vores kunder og medarbejdere vægtes utroligt højt. Vi mener, at Nellemann Roskilde skal være et godt, rart og udfordrende sted at arbejde – hver eneste dag!
Arbejdssted
Bryggervangen 39
2100 KBH Ø
Karriere hos Nellemann
Vil du med på holdet og sikre danskerne mobilitet de næste 115 år? Ønsker du at gøre karriere i bilbranchen, er Nellemann et rigtig godt valg.
Nellemann beskæftiger i øjeblikket ca. 150 engagerede og topmotiverede medarbejdere, der hver eneste dag gør en forskel for vores kunder. Vi har på nuværende tidspunkt fordelt os på 5 lokationer i Danmark.
Vi søger løbende nye medarbejdere til diverse stillinger.
At vælge et nyt job betyder et valg af din fremtid. Et meget vigtigt valg, der ikke kan tages let på. Vi arbejder i en spændende dynamisk branche, hvor vi beskæftiger os med salg af biler, finansierings- og serviceydelser, værksted- og skadearbejde samt salg af tilbehør og reservedele.
Søg uopfordret: Hvis stillingen du søger ikke er opslået her, skal du være mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning samt CV til vores People Business Manager, Camille V. Flintegaard på cvf@nellemann.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
