Pladesmed søges til Nellemann

Nellemann AS København/Storkøbenhavn

 

Er det dig, vi mangler?

I Nellemann har vi vokseværk, og derfor søger vi en pladesmed til vores engagerede team. Om dit arbejdssted skal være Roskilde, Bryggervangen eller Ishøj, kan du selv have indflydelse på.

Vi tilbyder ikke bare et job, men en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer og bidrage til vores fortsatte succes. Hvis du brænder for det håndværksmæssige, har en stærk vilje til at lykkes, og ønsker at arbejde i en koncern, der investerer i din vækst, så er denne stilling noget for dig.

Nellemann AS er en del af Nellemann Gruppen, som blev etableret i 1900 og startede som en cykelforretning i Randers. I 1905 solgte virksomheden sin første bil og har gennem mere end 120 år etableret sig som én af de førende bilforhandlere og importører på det danske marked.

Nellemann Gruppen har aktiviteter inden for bilimport af Kia, MG, Isuzu og Aston Martin samt egne detailforretninger som udover egne importmærker også forhandler Volvo. Nellemann ejer en af markedets førende billeasingsselskaber med eksklusive biler og er importør og forhandler af større maskiner til vej-, park- og landsbrugsbranchen på det skandinaviske marked. Desuden har virksomheden en række aktiviteter inden for motorsport. Organisationen har internationale aktiviteter i Skandinavien, beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for mere end DKK 3 mia.

Hvad kan du tilbyde?

  • Du er uddannet pladesmed og enten nyudlært eller med erfaring fra lignende stilling
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde
  • Du er fleksibel
  • Du kan have mange bolde i luften

Hvad kan Nellemann A/S tilbyde?

  • Du får muligheden for at arbejde i et af branchens førende bilhuse, som er en del af en større koncern med mange udviklingsmuligheder
  • Du får et spændende job, hvor det kun er dig, der sætter grænsen for din udvikling
  • Godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone
  • Dygtige og gode kollegaer
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og frugtordning
  • Massageordning

Nellemann tror på langvarige forhold – hvad enten der er tale om langvarige forhold til vores kunder, leverandører eller medarbejdere. Hos os vægtes tilfredsheden fra vores kunder og medarbejdere utroligt højt.

Arbejdssted: Roskilde, Bryggervangen eller Ishøj

 

Ansøgning og kontaktinformationer

Vi har gjort det nemt for dig! Har du lyst til at høre mere, kan du sende en SMS med JOB til 1414, og vi vil herefter kontakte dig.

Du er også velkommen til at sende dit CV og din ansøgning via linket her.

Din henvendelse vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du kan læse, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadecenterchef Peter Fuglsang Hansen på tlf. 60915312. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Nellemann Gruppen på www.group.nellemann.dk

Karriere hos Nellemann

Vil du med på holdet og sikre danskerne mobilitet de næste 115 år? Ønsker du at gøre karriere i bilbranchen, er Nellemann et rigtig godt valg.

Nellemann beskæftiger i øjeblikket ca. 150 engagerede og topmotiverede medarbejdere, der hver eneste dag gør en forskel for vores kunder. Vi har på nuværende tidspunkt fordelt os på 5 lokationer i Danmark.

Vi søger løbende nye medarbejdere til diverse stillinger.

At vælge et nyt job betyder et valg af din fremtid. Et meget vigtigt valg, der ikke kan tages let på. Vi arbejder i en spændende dynamisk branche, hvor vi beskæftiger os med salg af biler, finansierings- og serviceydelser, værksted- og skadearbejde samt salg af tilbehør og reservedele.

Søg uopfordret: Hvis stillingen du søger ikke er opslået her, skal du være mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning samt CV via linket her. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

1160x560Job