cover 1920 x 700 px (9)
Lad os inspirere dig

Tak for turen Jan

Et velfortjent punktum på et langt arbejdsliv

Efter mange år i autobranchen og næsten 11 år som en del af Nellemann-familien er tiden kommet til at sige tak til Jan, der nu går på pension.

På sin sidste arbejdsdag i Valby blev Jan fejret af både kolleger, ledelse og sin nærmeste familie, som var mødt op for at markere dagen og sende ham godt videre til en ny tilværelse.

Jan blev en del af Nellemann i forbindelse med overtagelsen af Autodania tilbage i 2015. Siden da har han været et kendt ansigt for både kunder og kolleger. Med sit gode humør, sin hjælpsomhed og sin rolige tilgang til hverdagen har han sat et tydeligt aftryk på afdelingen.

Mange vil kende Jan som den kollega, der altid var klar med en hjælpende hånd. Om det så galt når telefonerne ringede, kunderne stod i kø, og tempoet var højt. Han har gennem årene mødt både kunder og kolleger med venlighed, engagement og en positiv indstilling, som har gjort ham til en vellidt del af hverdagen i Valby.

 

Dagen blev markeret med taler, smil og gode historier fra et langt arbejdsliv. Blandt andet havde Eftermarkedschef Kim Marco forberedt et humoristisk indslag med ti bud på Jans næste karriere. Ved hjælp af kunstig intelligens blev Jan blandt andet forvandlet til lystfisker, grillchef og F1 ekspert fra første parket samt flere andre alternative erhverv – til stor fornøjelse for de fremmødte.

Også administrerende direktør Jørgen Gravgaard deltog i fejringen og takkede Jan for hans mangeårige indsats:

  • "Du har været en stabil og vellidt kollega, som mange har sat stor pris på at arbejde sammen med. Jeg vil gerne sige dig en stor tak for tiden hos os, for din indsats og for den person, du har været i hverdagen."

Hos Nellemann er vi stolte af at have medarbejdere, som vælger at være en del af virksomheden gennem mange år. Vi tror på stærke relationer, fællesskab og på værdien af at følges ad gennem arbejdslivet – også når det er tid til at tage hul på et nyt kapitel.

Jan har allerede taget de første skridt mod pensionistlivet ved gradvist at trappe ned i løbet af 2026, og nu venter en hverdag med mere frihed, færre mødetider og forhåbentlig masser af tid til de interesser og oplevelser, der står øverst på ønskelisten.

Fra alle os hos Nellemann skal der lyde en stor tak for indsatsen, samarbejdet og de mange gode år.

Vi ønsker dig alt det bedste i dit otium, Jan – og rigtig god pension.

Hos os kan du købe nye og brugte biler